MYNDIGHEDERNE LYVER OM ANTALLET INDVANDRERE

I 1989 gjorde vi opmærksom på, at de officielle antalsopgørelser af indvandrerne ikke var egnede til at beskrive virkeligheden, og optællingsmæssigt var sondringen mellem adkomstgrundlagene, asylant og indvandrer, fuldstændig meningsløs, også når tids-perspektivet blev medinddraget.

Vi gav dengang nogle nødvendige rettelsesforslag, og fra denne tilrettede beskrivelse af den danske virkelighed viste vi en prognose for, hvorledes befolkningssammensætningen ville kunne komme til at se ud i år 2020, såfremt udviklingen fortsatte som dengang.

De ca. 157.381 fremmede i 1989 ville, hvis det fortsatte, komme til at udgøre godt 1 million fremmede i år 2020.

Det officielle Danmark angav antallet af fremmede uden-landske statsborgere dengang til 87.381 eller godt 44 pct. mindre end det af os anførte antal i 1989.

Fra officiel side ulejligede man sig ikke med at se på fremtidsperspektivet. Vor fremskrivning i 1989 byggede på de mest beherskede forudsætninger.

Først i 1991 fandt det officielle Danmark det passende at præsentere en undersøgelse af forholdene.

Men bemærk, at med Betænkning nr. 1214, Bedre statistik om flygtninge og indvandre-re, redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og ind-vandrere og Danmarks Statitiks statistiske undersøgelser nr. 43 Indvandrere og deres efterkommere i Danmark, 1991, blev der foretaget en ganske uforståelig drejning af hele beskriveapparatet på feltet befolkningens optælling.

Den borgerlige 2001-regerings støtteparti, der havde forud foranlediget betænk-
ningsarbejdet via spørgsmål i salen til den ansvarlige økonomiminister, kontrollerede ikke betænkningens indhold og dens forslag. Det nye, der kom til, gjorde fejlene i for-hold til virkeligheden endnu større end hidtil.

Statistiske Undersøgelser nr. 43 med titlen ‘Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’ fra Danmarks Statistik (DS) beskrev den hidtidige statistiske håndtering af asylanter og indvandrere til landet som mangelfuld, tilsyneladende i tråd med kritikken. Dette erkendtes indirekte, uden at der blevet gået i detaljer i Statistiske Undersøgelser nr. 43, men der kom andet til. Selvfølgelig kunne dette fatale faktum ikke så godt præ-senteres af det officielle Danmark, så man hørte ikke meget til denne undersøgelse.

Konsekvenser af alene undersøgelse nr. 43 er bl.a.: Ad ’efterkommere’ s. 21 (i kilde nr. 2) henregnes børnene som danske. Efterkommere får også børn (’nej, hvor besynder-ligt sjovt!’), som det ses af tabel 15, s. 21, 1. afsnit i Statistiske Undersøgelser nr. 43, 1991 (kilde nr. 2 nedenfor): (et citat) ”Ikke alle børn der fødes af indvandremødre er efterkommere. Hvis deres juridske fædre (mit: vel juridiske fædre) er danske, hvoraf nogle vil være efterkommere og andre danske efter samme betragtning som indvan-drere, henregnes børnene som danske. At antallet af efterkommere med tilgang gen-nem fødsel (opgjort i oversigtstabel 8) er mindre end antallet af levende fødte af ind-vandrere og efterkommere tilsammen skyldes først og fremmest effekten af disse for-hold…”(citat slut). Herefter stemmer befolkningsregnskabet ikke længere, således at folketallets ændring er lig med forskellen på antal fødte og antal døde i året tillagt eller fratrukket netto-ind- eller udvandringen i året.

Som det ses lykkes det netop at få droppet mere af familietilknytningen og den gene-tiske tilknytning i andet forsøg med kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ fra 1991 (2. generationen efter indvandrerne rubriceredes pr. automatik som danske).

Læs mere her:

https://transeurabia.wordpress.com/befolkningsopgorelsen-er-bedrag/

Reklamer

SIG noget! - Og GØR noget!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s